Kundeservice og kundesupport er vigtigt for os. Det betyder meget for os, at vores kunders hverdag er nem og problemfri med hensyn til brugen af GPS trackere til demente. Eftersom vi får flere og flere kunder, stiger behovet for kundesupport også. Derfor har vi ansat Michael Pihl Lundberg, som fremover er ansvarlig for kundeservice og kundesupport.

Michael er professionsbachelor i ernæring og sundhed, sundhedsfremme, forebyggelse og formidling. Michael har tidligere arbejdet med mennesker og kundeservice, blandt andet som testleder og sundhedskonsulent hos Sundhedsdoktor og som alkoholkoordinator for Bornholms Regionskommune. Michael er allerede godt i gang med de nye udfordringer og nogle af jer har muligvis allerede talt med Michael i telefonen.

Vi håber I vil tage godt i mod Michael og vi er overbeviste om, at Michael vil tage godt imod jer.