Software udvikler til formålsdrevet virksomhed - Stella Care

Softwareudvikler

Stella Care er en teknologivirksomhed, der kæmper for at hjælpe mennesker med demens. Vores mål er, at ingen demensramte forsvinder sporløst.

Stella Care er en teknologivirksomhed, der kæmper for at hjælpe mennesker med demens. Vores mål er, at ingen demensramte forsvinder sporløst.

Her er innovation og udvikling i fokus

Vi designer og udvikler effektive systemer, som skaber tryghed og frihed for mennesker med demens, plejepersonale og pårørende. Det gør vi ved at levere professionel GPS-lokalisering af mennesker med demens til mere end 50 af landets kommuner. Snart er vi også klar til at tilbyde vores løsning internationalt. Vores app og GPS-enheder giver hver dag flere tusinde mennesker med demens frihed til at glemme samt tryghed for mange flere pårørende og plejere.

Vi tilbyder det bedste produkt på markedet og det forpligtiger

Kvalitet er derfor afgørende for os – det gælder også i udviklingen af vores produkter og service. Vi arbejder agilt, og følger dagligt op på status. Vi forventer, at deadlines nås, at kvaliteten er i top, og det er de rigtige løsninger, vi udvikler. Du kommer til at arbejde med opgaver, hvor du hurtigt kan se dit arbejde virke i praksis, og at din indsats gør en forskel for rigtig mange mennesker.

Vores produkter består bland andet af:

  • IoT devices (avancerede GPS-enheder og smart-ure)

  • Cloud-applications

  • Back-end og front-end

  • Apps til iOS og Android devices

Innovativ udvikler med højt fagligt niveau

  • Du kan designe og implementere god data-arkitektur

  • Du ved, hvordan fornuftige datamodeller (MySQL) ser ud

  • Du har praktisk erfaring med .NET-udvikling i .NET Core C# (fx REST Services)

  • Du vil prøve kræfter med udvikling i Java til Wear OS by Google samt udvikling i C til Tizen OS

  • Du har viden om TCP/IP

Dit engagement

Du er en dygtig udvikler. Du har evnen til at tænke kreativt og finde løsninger på det, som så ud til at være umuligt. Du kan simplificere og nedbryde svære og komplekse opgaver – også når der er travlt, og deadlines skal nås. Du får et tæt samarbejde og sparring med vores CTO Søren Christiansen, og sammen med teamet udvikler du innovative og stærke løsninger.
Vi er en lille virksomhed med store ambitioner. Vi er i vækst og vi brænder for det, vi laver. Hverdagen er travl, med godt arbejdsklima og gode kollegaer. Vi ønsker en ny medarbejder, som kan træde ind i teamet og gøre sin del for at bidrage til vores succes.

Interesseret?

Så glæder vi os til at få dit cv og gerne en kort (video)præsentation af dig. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Rasmus Hansen på telefon 42 42 90 50.

Præsentation samt CV sendes pr. e-mail til job@stellacare.dk. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vores nyhedsbrev udgives ca. 6 gange årligt. I nyhedsbrevet får du den nyeste viden, om den teknik vi anvender til sporing af demente, såsom vores app til at finde forsvundne demente og nyt om dem der arbejder med demente, til en lettere hverdag.